Eksamensskræk
Anne Dorthe Andersen:
I nogle år har Gert Karlson, Grenaa Akupunktur, tilbudt en teknik, som giver omgående resultater ved psykiske lidelser.
– Tankefeltterapi (TFT) er en unik, effektiv og hurtig terapiform til behandling af eksempelvis fobier, angst, depressioner, skyldfølelser og eksamensskræk. Tankefeltterapi er en revolutionerende teknik, hvor behandleren viser hvordan man selv, med to fingre, “tapper” (banker blidt) på akupunkturpunkter for at slippe uønskede tanker og tankemønstre, mener Gert Karlson, Grenaa Akupunktur Klinik.
I november 2010 var Anne Dorthe Andersen fra Grenaa til eksamen. Men denne eksamen lignede overhovedet ikke de tidligere eksamener hun har været til. Denne gang havde hun nemlig fået en TFT-behandling hos Gert Karlson.
– Gert har flere gange tidligere hjulpet mig med akupunktur inden en eksamen. Det har virket rigtig godt, men da han gav mig TFT-behandling før sidste eksamen, da mærkede jeg omgående, at min nervøsitet forsvandt. Da jeg kom hjem var jeg bare træt og tog en lur. Da jeg gik i seng om aftenen var jeg stadig træt og sov 11 timer i træk, fortæller Anne Dorthe Andersen.
Anne Dorthe er normalt meget nervøs op til en eksamen. Hun havde frygtet denne eksamen i en hel måned, men efter TFT-behandlingen var hun så rolig at selv hendes medstuderende bemærkede det. De spurgte hvordan hun kunne være så rolig, da det slet ikke lignede hende. Sommerfuglene i maven var der heller ikke.
– Jeg har slet ikke været nervøs op til eksamenen. Det tidspunkt jeg havde det værst på, var da vi ventede på karakteren. Jeg ved ikke helt hvad det var Gert gjorde, men det hjalp i hvert fald. Faktisk havde jeg det sådan, at jeg sagtens havde kunnet klare en eksamen mere, siger en glad Anne Dorthe Andersen.
– Uanset om et traume er opstået helt tilbage i den tidlige barndom, så virker det rigtig godt. Når tankefeltterapi kombineres med akupunktur ved behandling af psykiske lidelser, så kan jeg opnå bedre resultater end nogensinde tidligere, slutter Gert Karlson.