Grenaa Akupunktur

Effektiv og smertefri akupunkturbehandling mod en lang række lidelser

Behandlingen

Behandlingen

Hos Grenaa Akupunktur er det dig og dit problem, der er i centrum. Her er god tid, så du kan slappe af under behandlingen, og hurtigt komme i balance igen. Nedenfor kan du læse mere om behandlingen og de lidelser der behandles i klinikken. Det er selvfølgelig akupunkturen, der er i centrum i klinikken, men tankefeltterapi (TFT) benyttes også til psykiske traumer. Læs mere om TFT nederst på siden.

Akupunktur

I klinikken bruger jeg flere forskellige former for akupunktur. Normalt varer behandlingen halvanden time første gang og en time de efterfølgende gange. Jeg starter altid med en samtale, hvor jeg via spørgsmål, tungediagnose, ansigtsdiagnose m.m. får afklaret problemets omfang. Herefter ligger man på en behagelig briks, hvorpå jeg tester trykfølsomme punkter på maveområdet. Tryktesten og de andre ovenstående diagnosemetoder, danner grundlaget for selve behandlingen. Mange er bange for nålene, når de kommer første gang, men de fleste opdager, at det faktisk er en behagelig behandlingsform. Der falder som regel en ro og afslappethed over én, når man ligger med nålene i. Mange får ligefrem lyst til at sove. Der bruges kun de allerbedste sterile éngangsnåle i klinikken. Derfor kan både børn og voksne behandles med akupunktur. Du vil hurtigt opdage hvor effektivt og smertefrit behandling kan foregå hos Grenaa Akupunktur Klinik!

Lidelser der behandles Reaktioner Akupunkturens historie

 

Tankefeltterapi ( TFT )

TTF er en unik, effektiv og hurtig terapiform til behandling af psykologiske problemer, sygdomme og smerter. Tankefeltterapi er en revolutionerende teknik, hvor man med finger tapper ( banker blidt ) på klassiske akupunkturpunkter for at slippe uønskede tanker, tankemønstre og kropsreaktioner.

Det kan være svært at sætte tid af til den enkelte behandling, da eksempelvis angst og fobier ofte kan forsvinde på få minutter. Andre gange kan der i kroniske tilfælde gå op til et par timer med behandling, da der ofte kan dukke nye behandlingskrævende følelser op under en TFT-behandling. Ligesom når man skræller et løg – når den yderste ring er fjernet, så dukker en ny op. Umiddelbart kan metoden virke som ren sciencefiktion, da det kan være svært at forholde sig til, at en indvaliderende følelse kan forsvinde ved blid banken på akupunkturpunkter. TFT er dog en effektiv genvej, som ofte giver bedre og hurtigere resultater, i forhold til almindelig samtaleterapi.

Læs også Psykolog eller tankefeltterapeut – hvad virker bedst?

Læs om Anne Dorthe Andersen, der brugte TFT mod hendes eksamensskræk

Traditionel psykoterapi er som at fægte i blinde. TFT diagnosticeringsmetoden er som at skyde med riffel. Det er hurtigt og effektivt.”

John D. Gray, PsyD
Idaho Falls, ID, USA