Grenaa Akupunktur

Effektiv og smertefri akupunkturbehandling mod en lang række lidelser

Rygestop – Troels Laursen

Rygestop

Troels Laursen:

rygetopEnhver der har forsøgt at kvitte tobakken ved, at det er lettere sagt end gjort. Når abstinenserne river og flår i kroppen, når tankerne uophørligt kredser om den smøg, man har lovet sig selv ikke at ryge og når badevægten jamrer sig under et støt stigende pres, så er det uhyggeligt svært at holde fast i sin beslutning. Men inden du med rystende hænder tænder en cigaret og erklærer, at du er et viljeløst skvat med rygrad som en kogt spaghetti, så er det måske forsøget værd at lægge turen forbi Grenaa Akupunktur Klinik. Rigtig mange rygere, som tidligere forgæves har forsøgt at blive deres last kvit ved hjælp af tyggegummi, plaster eller almindelig viljestyrke, er blevet hjulpet med akupunktur. Ikke alle – men mange. Den grafiske virksomhed Johnsen Offset A/S i Grenaa, tilbød allerede i 2005 sine medarbejdere hjælp til at blive røgfrie. Medarbejderne kunne frit vælge metode. En af dem der valgte akupunktur hos Grenaa Akupunktur Klinik, var Troels Laursen.

– Det gik lettere end jeg havde forventet. Jeg stoppede med at ryge efter den første behandling, men fik akupunktur yderligere to gange. Jeg tror dog, at det er vigtigt, at man selv tager beslutningen om et rygestop, for ellers er der ikke noget der virker, mener Troels Laursen.

Det har han ret i. Behandlingen kan få et rygestop til at glide lettere, men hvis man ikke selv er overbevist om, at man vil holde, så kan det nærmest være umuligt at gennemføre et rygestop.

– Jeg blev ikke irritabel, som jeg tidligere har oplevet ved et rygestop, og samtidig forsvandt ømheden i min højre skulder, pointerer Troels Laursen, der ikke har røget siden januar 2005.

Når man holder med at ryge bliver appetitten som regel bedre. Det kan let resultere i vægtøgning. Ud over at fjerne, eller i hvert fald dæmpe, abstinenserne, så kan akupunktur stimulere forbrændingen, så det bliver muligt at holde vægten på trods af rygestoppet. En mindre kostomlægning kan dog også være nødvendig.

Læs mere om rygestop