Grenaa Akupunktur

Effektiv og smertefri akupunkturbehandling mod en lang række lidelser

Potens

Potens – få bugt med rejsningsproblemer

Akupunktur er en fantastisk hjælper, hvis du har nedsat potens og problemer med at gennemføre et godt samleje. Der kan være mange årsager til nedsat potens, men uanset om det er psyken eller fordi du mangler testosteron i kroppen, så kan akupunkturen hjælpe dig. Behandlingen er meget blid og behagelig. Der benyttes ikke lokale punkter i eller omkring penis. De fleste punkter sidder omkring håndled og fodled, men i nogen tilfælde også på maveområdet. Der er fokus på afbalancering af hele kroppen, og derfor kan man også behandle andre skavanker samtidig med styrkelse af potensen.

Behandlingen vil ofte hurtigt kunne ændre meget, og med lidt tålmodighed og egen indsats vil de fleste kunne opnå at blive en god udholdende elsker.

Spis sundt for at få en stærk rejsning

Et højt testosteronniveau er vigtig for en god potens. Dette hormon er også vigtig for selvtilliden og den mandlige udstråling. Fedtvæv ødelægger dit testosteronniveau. Her er en liste over fødevarer, urter og mineraler, som styrker dit testosteronniveau, der ellers naturligt aftager med alderen:

Rodbede
Broccoli
Advokado
Vandmelon
Granatæble
Ingefær (vær opmærksom på, at det kan smage meget stærkt i en grøntsagsjuice – skræl den – det hjælper)
Horney goet weed (urt)
Torskerogn
Zink

Drik grøntsagsjuice af rodbeder, broccoli, ingefær, agurker, appelsiner og lidt æbler eller pærer. Vær opmærksom på, at rodbeder farver din urin og afføring rød.

Du øger din potens ved at undgå for mange kulhydrater og ved at sørge for at få protein (især fra æg, fisk og kød). Undgå alle mejeriprodukter, da de indeholder kvindehormonet østrogen og væksthormonerne IGF-1, IGF-2 og EGF. Bruger du smør på brødet, så erstat det med “Fri plantemagarine”. Det kan købes i Coops butikker, og smager næsten som kærgården. Er du overvægtig, så tab dig. Her er et forslag til en kostplan der virker:

Morgenmad: Havregryn med vand på og en teskefuld sukker. Suppler eventuelt med rugknækbrød med et højt fiberindhold.

Middagsmad: En ommelet med to æg, grøntsager og kød. Suppler eventuelt med en advokado og rugknækbrød med et højt fiberindhold.

Aftensmad: Kød, fisk og grøntsager. Undgå kartofler, ris og pasta. Man kan også nøjes med grønsagsjuice, advokado og rugknækbrød med et højt fiberindhold.

Spiser du ovenstående, så forsvinder fedtet ret hurtigt, hvis du samtidig dyrker motion.

Motion øger testosteronniveauet

Fedtvæv indeholder det kvindelige kønshormon østrogen, som er en dræber for din rejsning. Smid fedtet med sund kost og ved at dyrke hård motion. Først efter en halv times træning begynder kroppen at producere testosteron, som øger din potens. Her kan du se hvordan du kan få flotte mavemuskler på en måned. Det virker, men måske kan der godt gå lidt længere tid inden al fedtet er væk:

Stress er en dræber

Hormonet kortisol øges ved stress. Dette hormon hæmmer det mandlige hormon testosteron. Konsekvensen ved stress er derfor ofte fravær af rejsning ved opvågning, samt generelle rejsningsproblemer. Kortisol fremmer dannelsen af fedtvæv i bughulen og på maven. Dette mavefedt er meget usundt. Stress kan let forårsage trøstespisning af junkfood, hvedebrød og sukker, hvilket også giver det usunde mavefedt.

Stress er en af de største årsager til rejsningsproblemer, og mangel på søvn øger risikoen for stress markant.

Træn din bækkenbund

Det er meget vigtigt, at du træner din bækkenbund. Start blidt, da man godt kan overtræne i starten. Knib sammen i et sekund, som når du stopper med at tisse. Efterhånden kan du øge længden af sammentrækningerne. Det er den såkalte pc-muskel man bruger. Du kan træne uden at andre kan se det. Brug gerne et kvarter om dagen.

Medicin kan være en terapiforhindring

Meget medicin kan nedsætte potensen. Hvis du indtager medicin, så tager vi en snak om det. Men husk, at du bør tale med din læge, før du eventuelt ændrer i indtagelsen af medicin.

Sådan kan du opbygge en stærkere seksuel spænding til din partner

Hvis man som par sover sammen hver nat, så kan man godt aflade hinanden, med mindre man er hinandens perfekte soulmates. Det er der dog kun ganske få procent der er. Derfor kan det være en god idé, at have to soveværelser. Hvis man sover hver for sig 2-3 gange om ugen, så øger man den seksuelle energi og dermed sin potens. Når man så sover sammen, så kan det være godt at sove nøgne, da tøj kan være en forhindring for sex.

Man skal prioritere og pleje parforholdet. Gøre ting sammen. Dans, gå ture eller hvad der nu er af fælles interesser. Eventuelt tage ud og rejse eller bare tage på et weekendophold.

Det er også vigtigt, at man bruger tid hver for sig. Som mand skal du huske at sætte grænser og have dit eget frirum. Vi lever i et samfund, hvor vi mænd ofte er blevet passet af pædagoger, da vi var drenge. For nogle mænd kan det have hæmmet mandigheden. Hvis man skal være en god elsker, så skal man finde sin indre mand. Hvis man har svært med at arbejde med sig selv, så er det en genvej at dyrke motion og træne sin krop. Det styrker testosteronniveauet i din krop, og det giver dig en større selvsikkerhed og karisma som mand.

Porno er en potensdræber

At se porno kan være underholdende, men også meget dræbende for en mands potens, for hvilken mand kan leve op til det en pornomodel formår? Han har ofte en større penis, kan holde længere tid osv. Porno kan derfor være dræbende for en mands rejsning.

Læs her hvad din kvinde ønsker sig af dig

Kvinder kan lide mænd, der tør vise følelser, men de vil samtidig have en mand, som virker selvsikker. Det er generelt sådan, at jo ældre en kvinde bliver, jo mere betyder det intellektuelle og jo mindre behøver hun at have en fysisk stærk og flot mand. Han skal dog være ansvarlig, centreret og hvile i sig selv. Han skal kunne sige fra, men samtidig kunne rumme hendes følelser. Han skal vide hvad han vil – have retning i livet. Han skal kunne gennemskue tingene, han skal beskytte, være frygtløs og forsvare hende. Kvinder ønsker en mand, der har overblik og er handlekraftig, når det kræves. Humor er en god ting hos en mand. Han skal være kærlig og kunne sætte sine egne behov til side. Som mand skal man dog også huske, at kunne “tage”, for når man tager, så virker man selvsikker og så giver man også.

Potensøvelse

Du kan øge din potens med denne øvelse:

Sid på en stol og hold ryggen rank
Slap af og hold hænderne på navleområdet
Træk vejret ind gennem næsen og mærk at navlen presses frem
Hold vejret så længe det er behageligt
Mærk energien vandre ned mod hele penisområdet mod anus. Mærk varmen brede sig når din penis suger energien til sig
Ånd langsomt ud gennem næsen. Navleområdet falder tilbage mod rygraden, mens penis og testikler bliver trukket opad
Hold vejret med tømte lunger et par sekunder
Mens du holder vejret vil energien fortsat strømme til penisområdet

Gentag øvelsen 21 gange