Ansigtslammelse

Hans Møller: 

ansigtslammelseDen 43-årige Hans Møller fra Mastrup levede et normalt travlt liv med familie, arbejde og fritidsaktiviteter. Men pludselig vendte en ansigtslammelse op og ned på det hele. Det startede langsomt. Hans Møller havde i kulde, blæst og regnvejr været ude og flytte indhegningen til familiens fem heste. Om det var det, der startede det hele er ikke let at vide, men få dage efter begyndte der at komme smagsforstyrrelser, og efter en lille uge føles tungen pludselig underlig.

– Jeg var på arbejde og skyndte mig hen til spejlet og opdagede, at hele min højre side af ansigtet hang. Jeg kontaktede straks lægen, som omgående indlagde mig på Randers Centralsygehus, fortæller Hans Møller.

Blodprøverne og en scanning frikendte lægernes mistanke om en blodprop eller en hjerneblødning. Efter to dages indlæggelse blev Hans Møller sendt hjem. En speciallæge stillede et par dage efter diagnosen: lammelse af ansigtsnerven. Der var 80 pct. sandsynlighed for, at det ville forsvinde inden for tre til fem måneder, men det ville Hans Møller ikke vente på.

– Min mor, der er forhenværende sygeplejerske, foreslog, at jeg tog ud til Gert Karlson, Grenaa Akupunktur, hvor hun selv var blevet hjulpet med et dårligt ben, pointerer Hans Møller og fortsætter, allerede under første behandling kunne jeg mærke, at der skete noget i mit ansigt. Tørheden i øjet var næsten forsvundet, og der var kommet mere liv i min tunge. Efter fire behandlinger var lammelserne i tungen, over- og under læben forsvundet. Væk var også lammelserne i ansigtsmuskulaturen, den snøvlende tale og tørheden i øjet.

Hans Møller fik kun fem behandlinger fordelt på fjorten dage. Efter det intensive behandlingsforløb var der kun en smule sløret syn sidst på dagen, som generede Hans Møller.

– I den mørke tid på året kan jeg godt blive lidt træt og trist, men under behandlingerne i slutningen af oktober, mærkede jeg med det samme, at jeg fik mere energi. Jeg blev også mere udadvendt, glad og positiv. Nu har jeg masser af energi og har på mindre end to måneder skiftet alle vinduerne i huset, renoveret tre værelser og sat min bil i stand, slutter en glad Hans Møller.